Indledning
Praktikevalueringerne fra Tv-tilrettelæggerstuderende på Danmarks Medie- og journalisthøjskolen, giver ofte udtryk for, at de oplever at mangler viden og redskaber til at håndtere sårbare medvirkende i deres arbejde.
Vi har, i den forbindelse valgt, at undersøge hvorvidt der er en stigning af tv-programmer med sårbare cases i danske faktabaseret tv-programmer samt hvor stor en andel der udgør i tv-programmer med sårbare medvirkende.
Undersøgelsen er afgrænset til at tage udgangspunkt i tv-programmer fra de 15 største produktionsselskaber i Danmark samt DR’s egne produktioner i perioden 2008-2015.
Det er ikke muligt at få data over TV2’s egne produktioner og de er derfor ikke medtaget.
Der er altså ikke hentet data for samtlige tv-programmer produceret i Danmark.
Undersøgelsen er foretaget ved at gennemgå i alt 561 programmer enkeltvis og dermed finde ud af hvorvidt programmerne indeholder sårbare medvirkende.
For at kvantiserer analysen er der først foretaget en definition af en sårbare case.
Med baggrund i definitionen har vi opstillet fire kriterier for sårbare cases. Indeholder et program et af disse kriterier, registreres disse et program med sårbare medvirkende.
Bemærk at der med cases og medvirkende, menes det samme, altså en person som er med i TV-programmet.
Definition af sårbare medvirkende
I dette projekt tager vi udgangspunkt i tilrettelæggerens arbejde med sårbare cases. I den forbindelse har vi lavet en fælles definition af, hvad vi mener, når vi taler om sårbare cases og hvad vi lægger i begrebet sårbar.
Begrebet sårbar cases er valgt ud fra et oplæg fra to tilrettelæggerstuderende fra Danmarks Medie- og journalisthøjskole. Begge studerende er på nuværende tidspunkt i praktik og er dermed i felten, med det de beskriver som sårbare cases.
Definition af sårbare case
Type 1: Ressourcesvag
Uddybning:
En medvirkende som kan være svag på ressourcer, enten økonomisk, socialt og/eller intellektuelt og dermed har svært ved at klare sig selv. Dette kan være medfødt, social arv eller andet.
Type 2: Fysisk/Psykisk udfordret
Uddybning:
Medvirkende som af forskellige årsager enten er fysisk eller psykisk begrænset. Dette indbefatter incestofre, voldsofre, tortur, uheld, medfødt handicap etc.
Type 3: Er i nuværende krisesituation
Uddybning:
Medvirkende som er eller pludselig er blevet alvorlig syge, impliceret i trafikuheld, dødsfald, skilsmisse etc.
Type 4: Børn
Uddybning:
Medvirkende som er under 18 år. Børn er i mange sammenhænge mere sårbare end voksne, da både deres livserfaring og dømmekraft ikke er lige så stor.
For at få en fælles forståelse af definitionen på sårbare medvirkende,
har vi diskuteret ordet sårbar og er kommet til en fælles definition af begrebet.
Vi har valgt at differentiere forskellige former for sårbarhed og har dermed
kategoriseret begrebet i fire typer.
Begrebet sårbar cases er valgt ud fra et oplæg fra to tilrettelæggerstuderende fra Danmarks Medie- og journalisthøjskole. Begge studerende er på nuværende tidspunkt i praktik og er dermed i felten, med det de beskriver som sårbare cases.
For at få en fælles forståelse af definitionen på sårbare medvirkende, har vi diskuteret ordet sårbar og er kommet til en fælles definition af begrebet. Vi har valgt at differentiere forskellige former for sårbarhed og har dermed kategoriseret begrebet i fire typer.
Metode
For at vurdere hvorvidt programmet har sårbare medvirkende, har vi taget udgangspunkt i programmets præmis. Hvis vi f.eks producerer et program om Helles liv som skøjteprinsesse, som i sit privatliv lider af anoreksi, vurderer vi hende som IKKE sårbar medvirkende. Dette fordi programmets præmis er, at vi følger Helles liv på isen.
For at komme frem til en helt klar fælles forståelse af definitionen, har vi til hvert programs præmis, stillet fire ja/nej spørgsmål. Dette for så vidt muligt, at undgå gråzoner, under gennemgang af hvert program. De fire spørgsmål er:
1. Er den medvirkende ressourcesvag, enten økonomisk, socialt eller intellektuel INDEN produktionens start?
2. Er den medvirkende fysisk/psykisk
udfordret INDEN produktionens start?
3. Er i nuværende krisesituation INDEN programmets produktion?
4. Er der medvirkende, som er under 18 år?
Hvis der er svaret ja, til et eller flere af de ovenstående spørgsmål, registrerer vi programmet til at have sårbare medvirkende.
Bemærk, at vi har skrevet INDEN programmets produktion. Dette betyder, at hvis den medvirkende f.eks. er spastisk lammet inden produktionen går i gang og dermed udfordret fysisk, registreres programmet til at indeholde sårbare medvirkende.
Hvis man derimod udfordrer sine medvirkende fysisk, f.eks. til at skulle løbe et marathon, registreres programmet til ikke at indeholde sårbare medvirkende. Dette fordi, den medvirkende ikke var fysisk udfordret inden produktionens start.
Empiri
Undersøgelsen har taget udgangspunkt i 15 af de største danske produktionsselskaber samt DR’s egne produktioner fra 2008 – 2015 (se liste til højre).
Det har ikke har været muligt, at registrere alle produktioner fra den gældende periode, eftersom der ikke eksisterer en database for de forskellige produktionsselskabers produktioner. Derfor er undersøgelsen lavet manuelt, ved at hente oplysninger fra produktionsselskabernes egne hjemmesider samt IMDb.com. Alle data er hentet i perioden 28. februar 2016 – 3. marts 2016
I undersøgelsen har vi taget udgangspunkt i faktabaseret programmer. TV-indsamlinger, awardshows, samt aktualitetsprogrammer (musikprogrammer, nyheder, sportsnyheder) er derfor ikke medtaget.
Produktionsselskaber
-
DR
-
United Production
-
STV
-
Moving Documentary
-
Snowman
-
Sand
-
TVStrong
-
Nordisk Film
-
Koncern
-
Monday
-
Hansen & Pedersen film og fjernsyn
-
Metronome
-
DocEye
-
Mastiff
-
Blu
-
Frithjof
Resultater
Der i alt analyseret 561 programmer fra periode 2008-2015 udfra vores metode. Hvert program er blevet noteret i Excel med årstal - navn - produktionsselskab - type.
Er der sårbare cases med i programmet, er der noteret et 1-tal (1 = ja) og hvis programmet ikke indeholder sårbare cases, er der noteret et 0-tal ( 0 = nej).
Herunder ses et udkast af opstillingen. Se den komplette liste i bilag 1.
Resultatbehandling
Antallet af gennemgået programmer fra hvert år varierer. Derfor har vi beregnet, hvor stor en procent programmer med sårbare case udgør, ud af det samlet antal programmer fra det oplyste år.
Til udregning er der brugt formlen:
Hjemmesidetitel Nederste til højre ses tabellen over procentandel med sårbare cases fra perioden 2008-2015. Ud fra hvert år er der noteret det samlet antal programmer, som er gennemgået dette år.
Som det fremgår af tabellen er datamængden højere fra 2013-2015. Det kan enten skyldes, at der blev produceret flere programmer dette år eller at produktionsselskaber ikke har fået lagt alle deres produktioner ind på deres hjemmesider.
Dette betyder, at måleusikkerheden er større i årene fra 2008-2012. Desto større datamængde vi har, desto mere valid bliver resultaterne.
Opsat i graf ser det således ud:
Fejlkilder
Datamængden varierer
Datamængden til hvert år varierer. Jo lavere datamængde, desto mere påvirker hvert program resultatet. De år med den laveste datamængde, udgør hvert gennemgået program ca. 2 % på grafen, hvor de år med højst datamængde udgør lidt under 1 %.
Dette får betydning for næste fejlkilde.
Menneskelig variation
Vi har opsat en stram metode for hvorvidt, der er tale om sårbare cases. Type 4 forholder sig til om der er personer under 18 år. Risiko for forskellige vurderinger er lille, da dette afgøres af barnets alder. Type 1-3 indeholder alle en plads til vurdering, hvilket betyder der kan forekomme menneskevariation. En fejlvurdering vil påvirke resultatet med +/- 2 % i de år med lavest datamængde og under +/- 1 % i de år med størst datamængde (se evt. ovenstående punkt)
Diskussion
Af grafen kan der aflæses at andelen af programmer med sårbare cases ligger mellem 31-38 % (bortset fra 2008, som er på 29 %). Af grafen kan der endvidere ses at der i 2009 og 2011 blev produceret flest programmer med sårbare cases. Resultaterne for hvert år ligger dog så tætte, at der tale om en meget lille stigning i 2009 og 2011. Så med fejlkilder in mente, kan disse udsving ikke bruges til at konkluderer, om hvorvidt der er sket en stigning eller et fald i perioden 2008-2015.
Resultaterne giver derimod en tydelig identifikation af, at der ikke er sket en markant stigning eller fald i programmer med sårbare cases. I alle årene (på nær 2008) har 3-4 programmer ud af 10 produceret programmer, haft sårbare medvirkende.
Konklusion
Vi kan ud fra vores undersøgelse konkludere, at der ikke er sket en stigning af tv-programmer med sårbare medvirkende i perioden 2008 – 2015, når vi tager udgangspunkt i de 16 undersøgte produktionsselskaber. Alt i alt viser undersøgelsen at ca. hver tredje tv-program i perioden 2008 -2015 er med sårbare medvirkende.