For sårbar til TV?

 

For tv-tilrettelæggere er arbejdet med sårbare medvirkende mere krævende, både tidsmæssigt og personligt, end arbejdet med andre medvirkende. Det kræver at man som tilrettelægger og redaktør gør et godt forarbejde. Men et af de store spørgsmål er; kan en medvirkende være for sårbar til, at medvirke i et tv-program?

 

Af: Caya Schmidt Paulsen, Laura Rosendahl & Marie Nedergaard

 

 

 

Debatten om netop dette startede i de danske medier, i kølvandet på det amerikanske reality program, Celebrity Rehab with Dr. Drew, hvor 5 ud af de 31 medvirkende begik selvmord umiddelbart efter programmet. Der blev derfor rettet kritik mod det danske tv-program, BS og recepten på lykke, hvor B.S. Christiansen, med assistance fra fagfolk, skulle hjælpe fire kvinder til et liv uden antidepressiv medicin. Kritikken kom fra fagfolk på området og gik bl.a. på, at det ikke er forsvarligt at lade depressive mennesker være med i TV programmer. Ifølge visse psykologer, kan man altså være for sårbar til TV.

 

Men spørger man holdet bag den danske dokumentarserie Tæt på selvmord, er tingene ikke så sort/hvide. I programmet medvirkede en masse unge mennesker, der hver især kæmpede med selvmordstanker. Altså, utroligt sårbare kilder, hvilket holdet bag arbejdede meget bevidst med.

For dem var det vigtigt at caste nogen som kunne holde til at være med i programmet. Der blev i castingen af programmet tydeligt differentieret mellem “selvmordstruede personer” og “personer med selvmordstanker” og en psykolog foretog en screening af dem alle. Dette gav redaktionen en tryghed i, at de medvirkende var godkendt til at kunne holde til produktionen, på trods af deres umiddelbare sårbarhed. Redaktionen havde desuden kontakt til de medvirkendes psykologer under produktionen og de medvirkende opgav hver en kontaktperson, som tilrettelæggerne kunne kontakte, hvis der blev brug for det. Det blev også prioriteret, at tilrettelæggerne blev sat ordentlig ind i emnet og klædt godt på, sådan at de havde fagfolk og viden i ryggen. Her blev der bl.a. igen gjort brug af en psykolog, som hjalp tilrettelæggerne til at forstå hvorfor og hvordan folk med selvmordstanker tænker og reagerer. Redaktøren på Tæt på Selvmord, gjorde også meget ud af at holde individuelle samtaler med sine tilrettelæggere, undervejs i processen.

 

Alle disse tiltag tog selvfølgelig mere tid, end man normalt ville bruge på en produktion. Men i følge holdet bag Tæt på selvmord, er det et vilkår når man arbejder med sårbare medvirkende. Men det  er også netop sådanne tiltag, der gør at man som tilrettelægger kan lave programmer med depressive medvirkende, og samtidig have en god mavefornemmelse og holde samvittigheden i orden.  

 

‘Tæt på selvmord’ er et ud af mange programmer med sårbare medvirkende. En undersøgelse udført af TV- og medietilrettelæggerstuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole viser, at ca. hvert tredje tv-program i perioden 2008-2015 havde medvirkende, der var castet på baggrund af deres sårbarhed.