Rammefaste relationer

 

Som tv-tilrettelægger kommer man hurtigt tæt ind på livet af mennesker i personlige kriser. Der bliver på ingen tid skabt et stærkt tillidsbånd mellem tilrettelæggeren og den medvirkende, der er nødvendig for at historien kan udfolde sig. Men grænserne mellem tilrettelægger, ven og fortrolig kan hurtigt flyde ud. Derfor er det vigtigt at definere relationen fra starten.

 

 

Af: Tilde Bang-Hansen,

Matias Valling Rasmussen og Klara Ammitzbøll Breinholt

 

 

Vi møder dem dagligt, når vi tænder fjernsynet. Mennesker som sidder for åben skærm og fortæller dybe, personlige og sårbare historier. Vigtige historier som bliver hjulpet på vej af det stærke bånd som tilrettelæggeren og den medvirkende opbygger gennem uger, måneder og ind i mellem år.

 

“Den tillid der bliver skabt er afgørende for hvor godt et projekt det går hen og bliver. Tilliden er på en måde fundamentet som hele historien hviler på.” Det understreger Jan Bacher Dirchsen der selv har arbejdet som tilrettelægger i mange år. Ud fra sine erfaringer har han skrevet bogen “Et Spørgsmål om Tillid - At Lave TV med Mennesker”, som netop handler om den tætte relation der bliver skabt mellem tilrettelæggeren og den medvirkende.

 

Den tillidsfulde og til tider fortrolige relation der bliver skabt, kan ifølge Jan Bacher Dirchsen, gøre at grænserne mellem tilrettelægger og fortrolig kan flyde sammen for den medvirkende.

”Det kan jo være første gang at den medvirkende får den form for opmærksomhed fra et andet menneske, så den medvirkende er helt vildt i underskud og på en måde næsten bliver lidt afhængig og har svært ved at give slip igen på relationen”, fortæller Jan Bacher Dirchsen.

Også Helle Faber, direktør og producer på produktionsselskabet Made in Copenhagen oplever ofte at de medvirkende har behov for en tæt kontakt med tilrettelæggeren. Også uden for arbejdstiden.  

 

“Det er jo ofte når de er alene, det er om aftenen, det er i weekenderne, at de har brug for at tale med nogen. Og du bliver jo deres fortrolige. Nogen gange er du måske det første menneske som har stillet de rigtige spørgsmål til nogle af de her mennesker”.

Derfor er det ifølge Jan Bacher Dirchsen vigtigt at sætte nogle faste rammer for relationen og være meget udtalt omkring hvilken relation man har tilrettelægger og medvirkende i mellem.  

 

“Jeg tror meget på, at man skal være enormt klar omkring, at der nogle rammer. Særligt ved de allerførste møder. Vær klar omkring, at der er en rollefordeling hos jer, som er, at du er tilrettelæggeren og du skal formidle denne her historie videre. Men det er jo noget som i har et samarbejde omkring. Så både betone at I er afhængige af hinanden, men også betone at der er en forskel i jeres roller.”    

 

Selvom det er altafgørende at man får defineret relationen fra starten, understreger Helle Faber også at man som tilrettelægger har et stort ansvar for den medvirkende og derfor er nødt til at pleje relationen.

“Jeg tror det vigtigste det er, at man simpelthen snakker med de medvirkende om det. Hvad kan de forvente af dig, når du ikke er sammen dem. Men man kan ikke bare lukke i og sige, jeg vil ikke tale med dig, når vi ikke er på optagelse.”